Der skal leveres en færdig annonce.
Annoncen skal leveres som en højtopløselig PDF i CMYK og være minimum 300 dpi. Den skal desuden være kompatibel med Acrobat 4.0 (1.3).
Alle skrifter, illustrationer, billeder mv. skal være vedlagt i pdf'en og være i minimum 300 dpi.
Hvis annoncen laves i InDesign, skal der laves en PS-fil, der derefter køres igennem Distilleren. Vi modtager ikke PDF-filer eksporteret direkte fra InDesign.
Annoncen skal leveres i det aftalte format som er specificeret i ordrebekræftelsen.
Se også formaterne for hvert enkelt magasin i medieinformationerne.
Der skal være 5 mm til beskæring på alle kanter samt skæremærker.
Tekst, illustrationer, logo’er etc. skal - selvom annoncen er til kant – placeres 5 mm fra kant, medmindre de trækkes udover kant til beskæring.
For 100% korrekt farvejustering skal der fremsendes en cromalin – alm. farveprint kan ikke bruges ved farvejustering. Print skal også fremsendes, selvom annoncen overføres digitalt. Printet sendes pr. post til Chili Group ApS, Otto Mønsteds Gade 3, 1571 København K, Att. Annonce/mrk. indrykningsmediets navn.
Annoncer kan sendes til
annonce@chiligroup.dk
, sendes på cd-rom eller uploades via vores ftp-server. Brugernavn og password fås ved henvendelse til Lisbet Christensen:
lc@chiligroup.dk
eller på telefon: 7234 1215.
Ved fremsendelse / overførelse af annoncer skal det tydeligt fremgå hvilket medie og hvilken måned annoncen skal indrykkes. Ved evt. indrykkelse af samme annonce i flere af Chili Groups medier, kontakt venligst Lisbet Christensen på lc@chiligroup.dk og aftal nærmere.
Ved genbrug af annoncer fra tidligere indrykninger, påtager Chili Group sig intet ansvar for, at der indrykkes den korrekte annonce, medmindre der fremsendes print, lavopløst PDF etc. til kontrol af annoncen direkte fra kunden.
OBS!
Gebyr for håndtering af forkert materiale, mål eller manglende 5 mm til beskæring o.l. er kr. 825,- som kunden selv hæfter for.
Overholdes ovenstående retningslinier ikke, kan Chili Group eller Chili Groups trykkeri, ikke holdes teknisk ansvarlig for tryk af annoncen, og der ydes ikke materialegodtgørelse og reduktion i annonceprisen.
Hvis man som kunde overskrider den aftalte annonce deadline, kan det medføre forsinkelse hos trykkeriet, og kunden kan derfor hæfte for omkostninger i forbindelse med udsættelse af trykstart.